FLOSKLER

- der gør en forskel!



Floskel, (af lat. flosculus lille blomst, diminutiv af flos blomst), taleblomst; tomt, intetsigende udtryk; frase.
Den Store Danske

En floskel er et udsagn (en sætning med grundled udsagnsord og hele svineriet), som alle kan være enige i og ingen uenige i. Sætningen er derfor overflødig, da den ikke bidrager med noget. Slogans er ofte floskler. Floskler kan også være udformet som spørgsmål.

Lakmusprøven går ud på at vende udsagnet om og hvis det modsatte kun kan være sagt af en idiot eller en trommeslager, er udsagnet en floskel.
Spademanns Leksikon


Floskel:
Jeg vil gøre en forskel
Høres f.eks. tit fra frivillige drengerøve, der vil til Afghanistan "og gøre en forskel".
At gøre en floskel! (Tak til Maria G.)


Floskel:
Danskerne
Bruges ofte af f.eks. politikkere, der helt har glemt udtryk som "folk" , "borgerne" og "mennesker".


Floskel:
Sammenhængskraft
Meningsløst udtryk der ofte bruges af politikkere, der har glemt ordet: Solidaritet.
Sammenhængskraft kan med vist bedst bruges om hundes parringsakt.


Floskel:
Jeg går ind for samarbejde
Prisværdigt, jeg går ind for vejrtrækning.


Floskel:
Man kan, hvad man vil!
YES WE CAN!


Floskel:
Det er ikke et problem, det er en udfordring
Og det er et problem.


Floskel:
Det ligger lige til højrebenet
På den lange bane
På den korte bane

Og vi anses alle for at være foldboldtosser.


Floskel:
Danske værdier
Der findes ingen specielt danske værdier, medmindre man synes, at rødgrød har en speciel værdi.


Floskel:
Aktivistisk udenrigspolitik
Aggressiv militaristisk udenrigspolitik


Floskel:
Proaktiv
En tidligere meget anvendt "intellektuel" floskel for at tage initiativ til noget


Floskel:
Momentum
Betyder bevægelsesmasse. For tiden anvendt floskel, som de færreste forstår betydningen af eller meningen med. F.eks. sagde Lene Espersen: "Vi skal passe på ikke at miste momentum i Libyen." Altså: Vi skal passe på ikke at miste bevægelsesmasse i Libyen. Ja, så.


Floskel:
På sigt
Og så kan vi andre gå og spekulere på, om det er på lang sigt eller, om det er på kort sigt.
(Tak til Heidi Madsen)



Floskel:
Italesætte
Er blevet en meget anvendt "intellektuel" floskel.
(Tak til Lars Christoffersen)
("Som noget helt særligt kan man stedfæste ordets oprindelse meget præcist. Det blev nemlig fundet på, da den danske lektor i filosofi Søren Gosvig Olesen sad og oversatte bogen "Seksualitetens historie - viljen til viden" af den franske idéhistoriker Michel Foucault. Det skete på Århus universitetsbibliotek i foråret 1978 og var oversættelsen for det franske "mise en discours". - "Det lå mig egentlig meget naturligt at bruge italesættelse fordi det var parallelt med andre oversættelser fra fransk til dansk som for eksempel iscenesættelse", siger Søren Gosvig Olesen." biblioteksvagten.dk)


Floskel:
Vi
"Vi drikker for meget alkohol", "Vi snyder mere i skat end i forehold til sidste år" høres ofte i f.eks. DR.
(Tak til Heidi Madsen)


Floskel:
Det er fugle på taget
Claus Hjort Frederiksen om S-SF-planen for dansk økonomi. Høres osse fra andre fuglevenner som Inger Støjberg, Brian Mikkelsen og menige VK-folk.
(Tak til Heidi Madsen)


Floskel:
Det har ingen gang på jord
Eller svømning i vandet
(Tak til Jesper Groth)


Floskel:
Nok er nok
Bruges nok, når det ikke er nok at sige: Det er nok.
Nok er nok med nok er nok


Floskel:
Krævementalitet
Floskel der sjældent bruges om landbrugets og bankernes krav om støtte.


Floskel:
Dyrere at være dansker
Floskel der fortælle, at det omvendt vil blive billigere for udenlandske statsborgere i Danmark.


Floskel:
Skarp mission
Floskel og eufemisme for KRIG. Kunne man forestille sig, at politikkere snakkede om at sende soldater på en sløv mission?


Links om Floskler

Den Store Danske

Spademanns Leksikon

Floskler og andre udvalgte guldkorn til folket


Sprogprofessor Jørn Lund har ledt efter ordet "floskomat" på nettet, han har ikke kunnet finde det, men det er der så en mulighed for nu.


Send mig en Floskel, som du som dansker er træt af, så sætter jeg den på siden, så den kan gøre en forskel. Email:


Ansvarlig for siden: Per Holm Knudsen